23948sdkhjf

Leverandører afviser Starks ønske om betalingsfrihed

Byggemarkedskæden Stark har kontaktet flere af sine leverandører for at bede om at vente med at betale regningerne i april og maj. Det skrev Retailnews' søstermedie MesterTidende om i søndags.

Forslaget møder dog ikke den store forståelse blandt de leverandører, som har modtaget brevet fra Stark, hvori man udover betalingsfrihed også ønsker at forlænge betalingsfristerne. Det skriver Børsen.

Børsen har kontaktet et antal af leverandørerne, som alle afviser Starks forslag, blandt andre akustikpladeproducenten Troldtekt.

- Alle er presset på likviditet i øjeblikket. Den situation, vi kigger ind i nu, berører os dybt, og den har sat sine dybe, dybe spor allerede. Det er klart, at vi ikke har mulighed for at agere bank for Stark. Det vil have store konsekvenser for os, hvis vi skal udskyde vores indtjening, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt, til avisen.

Spørgsmål om, hvem der skal sidde med aben
Stark kontaktede sidste uge leverandører, der sælger for mere end 10 mio. kr. til Stark Group. 

- Vi har kontaktet en række af vores leverandører af en vis størrelse for at åbne en dialog om, hvordan vi kan stå sammen og hjælpe de svagere led i værdikæden, nemlig de små og mellemstore håndværkere. Det er vigtigt for mig at understrege, at det naturligvis er helt frivilligt om vores leverandører vil bidrage til dette, og at vi kun har henvendt os til vores største leverandører, udtalte Jørgen Holmgaard, direktør for Stark Group Sourcing, i en pressemeddelelse i den forbindelse.

Ved at få mere elastik fra de større leverandører håber Stark, at man lettere kan give kredit til trængte håndværkervirksomheder, der pt. mangler likviditet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11